LIMBO: Danmarks bedste … vender tilbage

Benjamin Abana udstiller

4 september – 10 oktober

 

OVERRASKENDE FARVER

Benjamin Abanas kunstneriske fortælling er sammensat. Det klassiske og det moderne mødes i hans værker.

De overraskende stemningssættende farver og de grove penselstrøg giver associationer til det moderne abstrakte maleri, mens motiv og opstilling ofte fører tanken til mere klassiske malerier

 

ENESTÅENDE

Benjamin Abana har været på banen i flere år, men det var forrige år, at kunstinteresserede i hele landet fik øjnene op for hans kunnen via deltagelsen i programmet og konkurrencen ’Danmarks bedste portrætmaler’. Der var ikke den store tvivl om resultatet. Hans enestående evne til at fange det personlige udtryk af den portrætterede og kombinere det med sit eget særegne maleriske udtryk sikrede ham titlen.

 

NÆRVÆR

Benjamin Abana er ikke bange for at kaste sig over andre ting end portrætter og give sin egen fortolkning af verden.  Bag den koloristiske stil gemmer sig et talent for at invitere beskueren ind i billedet. Løfte en flig af noget nærvær, noget indre og måske endda noget hemmeligt, og lade beskueren fortsætte sin egen fortælling og tolkning.

Sådan virker mange af hans billeder. Der lægges et fundament eller lægges et spor ud, der naturligt afstedkommer indlevelse i værket

 

LIMBO

Abanas seneste serie ’LIMBO’ er lavet med henblik på udstilling i Galleri Huset Knægt i Bogense. Forskellige fortolkninger af tilstande af nærvær, hvor man er afventende, er midlertidigt udvisket, er gået i stå, lader tilfældet råde eller lige har sluppet grenen.

Eller som Benjamin Abana selv udtrykker det: ”Det føles som et øjeblik eller som hundrede år. Hvad lever du for? Og har du overgivet dig til det faktum, at du skal dø? Alt er usikkert. Måske vil du bare gerne vide, hvad der skal ske i morgen? Så tænd for alle medier og tænk lidt mindre”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at få de sidste opdateringer så snart der sker noget nyt

You have Successfully Subscribed!

Gå ikke glip af noget - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi værner om din sikkerhed og vil aldrig udsende spam.

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!