Line Eskestad åbner sæsonen

‘Havfrue’

Collografi af Line Eskestad

Grafikeren Line Eskestad åbner sæsonen

 

Sæsonen åbner med otte dejlige collografier af den fynske billedkunstner Line Eskestad. Det er første gang galleriet byder på grafik, og der venter en oplevelse, der har været hele ventetiden værd.

Line Eskestad er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 1985 som grafiker. Lige fra optagelsen på akademiet vidste hun, at hun ville være grafiker, og hun har da også arbejdet med sin billedkunst lige siden.

Eskestad er kendt for sit ypperlige håndværk. Der er styr på processerne og kvalitet i resultaterne.

Gennem årene har hun deltaget i flere censurerede udstillinger, og ved siden af bruger Fyns Grafiske Værksted hende som underviser i collografi.

Line Eskestad arbejder uhyre seriøst med sin grafik, men tilfører af og til et stænk af humor til værkerne.

Flyvende hund

Collografi af Line Eskestad

Kat på bord

Collografi af Line Eskestad

Værkerne i galleriets ophængning er alle collografier.

Collografi er en teknik, hvor grafikeren arbejder med kartonplader. Der skæres, rives og manipuleres i motivet, og afslutningsvist lukkes pladen med et lag cellak.

Der trykkes typisk ad tre omgange før motivet fremtræder færdigt.

Line Eskestads collografier er ikke nummererede, da hun hele tiden ændrer lidt på værkerne. Ingen af dem er således helt ens.

Motivverdenen kredser ofte om dyr. Det kan være parafraser over dyrefabler, kæledyr eller mere filosofiske motiver, der indeholder dyr, som f.eks. fisk, katte og hunde.

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at få de sidste opdateringer så snart der sker noget nyt

You have Successfully Subscribed!

Gå ikke glip af noget - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi værner om din sikkerhed og vil aldrig udsende spam.

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!