LYS OG BEVÆGELSE

”En af mine store lidenskaber har altid været at fange essensen af en
danser – de levende og sensuelle bevægelser – som jeg forsøger at fange med farver og hurtige penselstrøg”

 Lisbeth Ellinor

LYS OG BEVÆGELSE

I den første udstilling i Galleri Huset Knægt prydes væggene af malerier af Lisbeth Ellinor.

Temaet er ’musik’ og blandt motiverne finder du dansere, instrumenter og musikere. I motiverne gemmer der sig indlevelse og bevægelse – både den følelsesmæssige og den fysiske, som f.eks. i dansen.

Lisbeth Ellinor har altid været fascineret af menneskekroppen og dansere, og det er gennem årene blevet til mange sanselige billeder af dansere blandt andet tango-dansere. Hun Ellinor er også optaget af at studere musikere, som det kan ses i maleriske billedserier med rytmik i hver penselstrøg.

Det væsentlige for alle malerierne i den udstillede serie er, at lyset og farvens virkning skal skabe en bestemt stemning.

Farvemæssigt favner malerierne både de bragende farver, de glødende røde og orange og de mere kølige blågrønne og lilla nuancer.

Lisbeth Ellinor, Galleri Huset Knægt, Bogense, Nordfyn, Billedkunst, Maleri

LISBETH ELLINOR

Født 1959 i Odense og uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1976-80.

Lisbeth Ellinor er kendt for sine dynamiske og koloristiske malerier, og netop farverne og de store tætte penselstrøg er det centrale i hendes udtryk. Hun arbejder med lyset som udgangspunkt og henter en stor del af sin inspiration på sine rejser til f.eks. Spanien.

FERNISERING

Der er fernisering lørdag d. 4. juli kl. 13.00, hvor Lisbeth Ellinor vil være til stede.

Sammen med Lisbet Ellinors billeder udstilles keramiske værker af Lenka Feldstein

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at få de sidste opdateringer så snart der sker noget nyt

You have Successfully Subscribed!

Gå ikke glip af noget - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi værner om din sikkerhed og vil aldrig udsende spam.

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!