Kunst og kultur på Nordfyn

Nordfyn gør noget for at præsentere kunsten

Galleri Huset Knægt har adresse i Bogense, den pittoreske købstad på Nordfyn. I sommerhalvåret er gadebilledet i Bogense almindeligvis præget af turister fra både ind- og udland. Nordfyns Erhverv og Turisme er da også en meget aktiv aktør inden for turismen i Danmark. Der arbejdes således bredt på flere fronter for at fremme overnatningsprocenten på campingpladser, hoteller og i sommerhuse, synliggøre den nordfynske natur og de aktiver, der kan tiltrække besøgende, støtte events og arrangementer osv.

Rikke Lindhøj er bureauchef i Nordfyns Erhverv og Turisme, som har haft vældig travlt i den seneste periode. Covid-19 har afstedkommet en ændret strategi, så der udelukkende fokuseres på at tiltrække danske turister. En strategi som forventes at kunne indhente er god del af de tabte udenlandske overnatninger. Meget af overnatningserhvervet er dog heldigvis allerede godt med ift. til sommeren og melder at mange af de tabte overnatninger i feriehuse og på campingpladser heldigvis er indhentet for sommeren. Kunst og kultur er blandt de elementer, der tiltrækker besøgende, og i en pause fra salgstalerne til potentielle turister fra andre dele af landet fortæller bureauchef Rikke Lindhøj, at Nordfyn i flere år har arbejdet aktivt for kunsten og kulturen.

Lokalt samarbejde

Ifølge Rikke Lindhøj har Nordfyn overraskende mange udøvende kunstnere og gallerier, hvilket medfører en pæn aktivitet både med og uden offentlig deltagelse.

Gryden skal dog hele tiden holdes i kog, og Rikke Lindhøj vil gerne slå et slag for et øget samarbejde kunstnere og gallerier imellem. I stedet for at konkurrere er det langt mere givtigt for alle at arbejde sammen og anbefale hinanden – på tværs af forskelligheder, medier, udtryk osv.

Hvis gallerier og kunstnere anbefaler hinanden indbyrdes er der en langt større chance for, at turisterne vender tilbage til Nordfyn på et senere tidspunkt, påpeger Rikke Lindhøj. Og kan man præsentere sig selv som en del af en meget større vifte, vil chancerne for et turistbesøg alt andet lige også være større.

Galleri Huset Knægt er en ny aktør på Nordfyn, og i de kommende måneder vil vi forsøge at etablere et samarbejde med både billedkunstnere og skulptører fra lokalområdet samt andre gallerier, der vil være interesserede i at forsøge sig med fælles fremstød.

Bureauchef Rikke Lindhøj har travlt med markedsføringen af Nordfyn

Der er masser af kulturelle tilbud på Nordfyn

Galleri Huset Knægt i Bogense

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at få de sidste opdateringer så snart der sker noget nyt

You have Successfully Subscribed!

Gå ikke glip af noget - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi værner om din sikkerhed og vil aldrig udsende spam.

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!