Galleriets egen keramiker

GALLERIETS KERAMIKER
 
Når Erno Badstue Larsen sidder og arbejder med ler ender det ofte med et motiv, der kan relateres til det maritime miljø. Fisk i alskens størrelser og udgaver, hvaler, søpindsvin, havfruer eller andre emner, der på en eller måde har forbindelse til havet, til fiskeri og de sagn og myter, der knyttes hertil. Og det på trods af at Erno faktisk ikke selv er fisker. Men det var hans far til gengæld. Hele barndommen var præget af det barske miljø, Ernos far var en del af med egen skipperbåd og med masser af fortællinger fra havet, når faren var hjemme. Det er ikke utænkeligt, at inspirationen kommer herfra.
 
Da Erno var ung, ville han gerne være keramiker og blev tre år i træk optaget på kunsthåndværkerskolen i Kolding. Men far sagde nej, så det blev han ikke. Dengang!

Senere i livet tog Erno skeen i egen hånd, og dyrker nu sin fascination af ler, glasur og brænding for fuld skrue. Heldigvis!

 
RAKUBRÆNDING OG BRÆNDING I OVN
 
Galleriet har sin egen ovn, men derudover kan Erno også godt lide at rakubrænde.
 
Der er nær kontakt til processerne, når der rakubrændes. Erno brænder gerne i en gloende varm tønde, hvor det er muligt at følge smelte-processerne på nært hold.

Den efterfølgende luftning, der medfører de eftertragtede krakeleringer, efterfulgt af ild og røg til markeringen af disse krakeleringer, er en dragende proces. Og når glasuren nærmest vaskes frem i vand til allersidst, holdes vejret. 

Erno Badstue Larsen hos Galleri Huset Knægt - KLIK

Du kan ofte se Erno Badstue Larsen arbejde
med sin keramik, når du besøger galleriet

Figurer inspireret af havet

‘ STOR FISK SPISER LILLE FISK’

Klik på videoen for at se eksempler på en af Erno Badstue Larsens kendte figurer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at få de sidste opdateringer så snart der sker noget nyt

You have Successfully Subscribed!

Gå ikke glip af noget - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi værner om din sikkerhed og vil aldrig udsende spam.

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!